- healer og skaber balance

Da livet blev smuk og meget lettere

Mit liv har totalt forandret sig efter, at jeg først har fundet ud af, at jeg er særligt sensitiv, og dernæst skabt balance i min bolig gennem farver og Bevidst indretning, så jeg har en fantastisk base, der støtter mig.
Jeg lytter og har lært at planlægge, så jeg kan gøre de ting jeg har lyst til, men samtidig være opmærksom på, at jeg også skal have tid til at slappe af.
Det har taget mig lang tid at acceptere, at det ikke er meningen, at jeg skal knogle hele tiden og have en fyldt kalender. For jeg elskede, at der var fart over feltet, men med støtte fra elementerne/farverne i min bolig har det gjort, at det er ok for mig at slappe af og lytte til mig selv.
Jeg har fundet styrken og groundingen via min bolig. Sikke et fantastisk liv jeg har.

Ved at arbejde med boligindretningen i huset og skabe balance i de 5 elementer (vand, træ, ild, metal og jord) i alle rum i boligen, får du en dejlig støtte til at lære at lytte til dig selv. Derved sørger du for ikke at havne i situationer, der overstimulerer dig. Kærligheden til dig selv blomstrer og du kommunikerer med dine følelser på smukkeste vis.

Måske du kender til at få overtrådt dine grænser? Det gør jeg alt for godt. Mine venner, kollegaer og ikke mindst min familie overtrådte mine grænser ustandseligt det meste af mit liv. De skulle bestemme det ene og det andet. De overrumplede mig gang på gang. Hold op, hvor livet er skønt og sikke meget energi jeg har nu, hvor jeg er mig selv og ikke bliver påvirket af andre og de holder sig fra mit rum, hvor jeg ikke tillader dem at komme ind og lave ravage.

Det er virkelig en fantastisk berigende gave at få støtte til lære mig selv at lytte til mig, mine følelser og behov.
Den blå og brune farve var ikke i min bolig. Efter at jeg har fået de to farver ind, har mange ting forandret sig.
Den brune farve støtter mig i at komme af med min angst, folk ikke overtræder mine grænser og giver mig grounding. Den blå farve styrker min kommunikation med omverdenen og mig selv – mine følelser.


Se flere før og efterbilleder her

Skriv et svar