- healer og skaber balance

Hverdagslykkekort


For et år siden fik jeg en stor drøm om at lave nogle kort ud fra de råd jeg giver til mine kunder til privat boligrådgivninger, foredrag, workshops og kurser.
Nogle kort som du kan trække hver dag for at få inspiration til, hvordan du kan gøre dagen bedre eller meditere over. De er rigtig gode til de dumme øv dage. Her sætter de virkelig glæden og lykken i gang igen.
Nogle af kortene tager udgangspunkt i de 5 elementer (ild, jord, træ, vand og metal). Igennem arbejdet med kortene vil du med tiden lære elementerne godt at kende og opdage, hvordan de virker, og hvor kraftfulde de er. Men ikke mindst vil du blive bevist om, hvordan du kan udnytte dem til din fordel i din hverdag og liv.

Jeg lavede nogle sæt til Livsstilsmessen i oktober 2013 her i Nyborg. De 6 sæt jeg havde lavet var væk på en halv time og jeg har fået rigtig god respons fra de købere, som jeg har mødt siden.
Fedt tænkte jeg – men der skulle gå næsten et helt år før jeg, sådan rigtig fik sat dem i produktion. Min astrolog som jeg var gået til i februar 2014 fortalte, at den 12. september skulle de ligge færdige til salg og fra den dag skulle jeg begynde at sælge dem. Da jeg nu var total stille hele sommeren, så fik jeg meget travlt 2-3 uger før den 12. september. Men jeg nåede det med hjælp fra gode venner og et godt trykkeri.


Måske du har fundet ud af, at jeg tænker meget på miljøet, bæredygtighed, økologi, dyr og mennesker. Derfor er det også virkelig vigtigt for mig at producere et så bæredygtigt produkt som muligt, inden for de rammer jeg har nu har evner til. Jeg har fundet et godt trykkeri i Danmark, og indpakningen laver jeg indtil videre selv.
Jeg er jo helt vild med Japan – ved du måske også godt – og jeg er vild med japanernes måde at pakke ting ind i stof. Det har jeg taget udgangspunkt i og skabt min helt egen indpakning til kortene. Forsiden på kortene er også taget fra min ynglings have Tenjuan i Kyoto.

I weekenden var jeg til familiefest og jeg ville vise dem kortene. Til min store glæde var de meget interesserede i dem. Da vi sad rundt om bordet til Kaffen, trak hvert familiemedlem et kort, og vi snakkede om det. Drengen C synes, at de var rigtig gode og hans mor og ham fik snakket sammen om nogle ting, som ellers ikke lige blev taget op i hverdagen. M fik kortet Veninde Sjov og efter kort tid, så sagde han, “at i år vil jeg tage til julefrokost”, hvilket konen blev så glad for. Min fætter trak “Syng” og blev her mindet om, at han bliver glad, når han synger. Det var skønt og smukt at se, at han virkelig kunne bruge det råd. Jeg havde aldrig tænkt, at kortene også kan bruges på denne måde, men jeg er utrolig lykkelig over at opleve de smukke samtaler, der kom ud af det rundt om bordet.

Jeg vil indtil jul hver hverdag trække et kort fra bunken af de 48 stk. kort og kommenterer det her på bloggen.
I dag mandag den 13. oktober 2014, har jeg trukket kortet “Tænd lys”. Det passer rigtig godt i dag, for hold da op, hvor er det da gråt og kedeligt med det regnvejr, der er her til eftermiddag.
Når vi tænder lys, så tilfører vi energi til det rum, som vi sidder i. Du kan tænde elektrisk lys, batteri lys eller levende lys. Alt sammen tilfører energi. Hvis du har en pejs eller brændeovn, hvor du kan se flammerne, så tilfører det dig også energi.

 

 

Så hvis du sidder og er lidt træt, så er det altid en god idé og se efter, om du har nok lys omkring dig.

 

Jeg vil ønske dig en rigtig smuk dag

Du kan læse mere om Hverdagslykkekortene her
Ønsker du et sæt, kan du købe Hverdagslykkekortene gennem Amio, sende en mail til kb@fune.dk eller købe dem i Nyborg Helsekost.

Skriv et svar