- healer og skaber balance

Når det hele går meget nemmere

 

Folk er så søde at spørge, om jeg nu er kommet godt på plads i det nye hjem. Og de ser noget underlig ud i hovedet når jeg siger “nej”, for jeg er jo Bevidst indretningsrådgiver – ja og netop, derfor er jeg ikke kommet på plads.

Da vi flyttede ind i huset i Nyborg for godt 5 år siden, skulle alt være perfekt 5 minutter efter vi var kommet ind ad døren. For hvad ville folk ikke sige, “har I ikke styr på livet”? Hvad tænker folk dog ikke om os? Sådan en uro havde jeg inden i mig.

Jeg var ved at lære Neo Feng Shui at kende, men ikke dybt nok til at vide, det jeg ved i dag.

 

Ting tager den tid det nu tager – ok det er helt ok – ja faktisk er det faktisk bedst at gå til tingene med det i mente.

Det gør det hele meget lettere og energien bliver ikke brugt på stress og jag som bare sætter processen og udviklingen i slowmotion.

Hvis vi stresser der ud af, ja så spænder vi ben for os selv, for så kommer der bare uventede ting som vi skal tage stilling til, for livet skal nok få det tilpasset sådan at “målet” når vi, men vi bestemmer selv hvilken vej vi vil gå, og hvor mange bump på vejen vi skal kravle over.

For nogle år siden gik det op for mig, at et smukt hjem, ikke opnås gennem stress og jag og jeg lovede mig selv derfor, at når jeg skulle flytte næste gang, så skulle det gå i et roligt tempo, så jeg kunne nå at følge med. Alting behøvede ikke at være færdig og perfekt, når jeg lige var komme ind ad døren.

 

Indretning med kærlighed
Hvor er jeg glad for den indsigt og bevidsthed om, hvordan boligindretning og personlige udvikling går hånd i hånd.

Tingene skal ikke være så perfekte og kontrollerende. Det er vigtigt at kunne følge med og trække vejret.

Jeg har et køkken all rum som hundene og jeg nyder at være i. Soveværelset er også indrettet færdigt. Men Stuen får lige lov til at have sit eget liv, så jeg kan nå at følge med. Jeg har simpelthen brug for at mærke efter, hvad der skal være i mit liv, og hvordan tingene skal stå.

Måske du ved det, men en af grundende til, at jeg blev tiltrukket af Neo Feng Shui var, at jeg hele livet (er det dog ikke længere) har været en samler.

Jeg er opdraget til at ikke at smide ting ud og slet ikke de ting jeg har fået i gave eller arvet. Hold op det har styret mig liv og drænet mig for energi.

I min tid i Nyborg huset har jeg fundet min stil og fået smidt en masse ud af mit liv. Men men jeg har stadig kasser med gamle billeder, dukker, smølfer, klistermærker og meget andet som det nu er tid til at få sagt farvel til, og få det videre til nogen, der kan få glæde af det, men en ting er sikkert, det skal ud af mit nye hjem.

 

Feber nej tak
Nu kunne jeg overbelaste mit system (hvilket jeg tidligere har været mester i) ved at sige til mig selv “gå så i gang med de kasser og få det set igennem og smidt ud”.

Men jeg ved, at hvis jeg gør det, så kommer feberen og halsbetændelsen næste dag.

Så jeg har tillid og tålmodighed for jeg ved, at når jeg gør de ting jeg har lyst til og tager det i det tempo som tingene nu en gang går i, ja så går det hele sådan, at dagen snart kommer, hvor jeg har overskud og lyst til at få kigget på de kasser.

Hold op det har taget mig års øvelse og dyb personlig udviklingsindsigt for at komme her til og kunne gøre det her. Men hvor er det skønt.

Skønt også for en gang skyld være lige glad med, hvad andre tænker men tage vare på mig selv.

For jo jo jeg har haft min mor på besøg mange gange den sidste måned og hver gang siger hun “er du ikke kommet på plads endnu”.

 

Jeg har nu været her godt en måned i mit nye hjem. Alt julepynten kommer nok op inden jul, for det er dog ikke til at pynte til jul med flytte rod og kasser rundt omkring. Det er da et ønske jeg har – håber det går i opfyldelse.

 

Musik skal der til
I går var det Walk Incloset, der fik sig en tur.

Jeg havde lige sendt et modul til en kunder, der følge online workshoppen “Forny din energi” og jeg blev så inspireret af modulet, at jeg straks gik i gang med at rydde op. Musikken med masser af energi blev sat på og så gik det ellers der ud af. Jeg huskede at forkæle mig selv med frokost, te og kage ind imellem.

Musikken forhøjer energien omkring dig, så du bliver løftet i energi og det går meget lettere med oprydningen.

Jeg hørte meget musik i går men de her to numre var de bedste

 

Isla min ene hund fik så meget energi i sig ved næste sang, at hun kom ud af sin dvale som ellers nødig kommer ud af.

 

 

 

Jeg vil ønske dig en skøn og smuk dag 

 

PS: Vil du også lære at lytte til dig selv, dine behov og ønsker så hop over på Bevidst IndretningsAkademiet, der åbner dørene den 15. januar. Lige nu kan sparer du 1.000 kr. Læs mere her på Bevidst IndretningsAkademi

Skriv et svar